Bogø Kostskole har anskaffet to BoCarts, som vi ønsker, at skolens kostelever ind i mellem kan benytte på marken mellem Jørgensmindevej og Vesterskovvej – hvor der tidligere var en fold.
|
I den forbindelse har vi været i kontakt med kommunen, som fortæller, at skolens elever kan køre på marken med en ændring af lanzonetilladelsen.
Denne proces er i gang, og mange af skolens naboer har fået en besked i deres e-Boks herom fra Kommunen.
Formålet med BoCart kørsel Formålet med kørslen er pædagogisk. Bogø Kostskole har ca. 30 socialt anbragte unge i alderen 13-17 år. Børnene bor på skolen. Nogle af børnene benytter Bogø Kostskoles specielt tilrettelagte undervisning.
I denne undervisning skal eleverne tilbydes praktisk/ håndværksmæssig undervisning – både i forhold til reparationslære og teknik med BoCarts. Dette vil inkludere kørsel på skemalagte dage.
Hvor ofte vil eleverne køre BoCart? Eleverne vil køre BoCart ca. 3 gange om ugen i dagtimerne på hverdage. Kørslen vil være i få timer ad gangen fx kl. 11.00 – 14.00. Derudover vil banen blive brugt i op til 5 weekender om året lørdag eller søndag i dagtimerne.
Lyd fra Bocarts En Bocart bliver drevet af en 9hk fire takts Honda motor, de støjer derfor ikke særlig meget.
Bocart-lyd sammenlignet med andre aktiviteter Hvisken: 30 dB BOCART på 100 meter afstand: 34 dB Normal samtale: 60 dB Motorplæneklipper: 90 dB BOCART helt tæt på: 91 dB
Vi vil selvfølgelig undgå, at der køres om aftenen samt begrænse kørsel i weekender til minimum.
Hent skrivelse om BoCarts i PDF
Venlige hilsner Souschef Peter Frandsen og forstander Tinella Lykke Svarrer Bogø Kostskole Email: pf@bkunet.dk eller ts@bkig.dk |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|