Hvem kan finde 140.000 til Bogø Mølle?

Af Bestyrelsen , Bogø Møllelaug
11. februar 2021 16:44


Foto: Helle Bohnfeldt
Styregruppen og Udvalget for Bosætning, Økonomi og Nærdemokrati, Vordingborg, har tirsdag d. 9. februar besluttet at bevilge 200.000 kr. fra Puljen for Frivillighed og Nærdemokrati til restaureringen af Bogø Mølles etape 4.
I etape 4 er der både asbest og uhøvlede, trykimprægnerede brædder, som skal fjernes, før nyt kan sættes op, og alle spånene fornyes. I løbet af processen kommer møllen til at mangle et par sider.
Derfor skal restaureringen af kroppen helst foregå om sommeren for at beskytte interiøret bedst muligt mod vejr og vind.

Derfor håber Møllelauget selvfølgelig på snarest at få det manglende beløb ind, så der kan laves aftale med møllebygger Michael Jensen her til sommer og ikke til næste år.

Hele restaureringen af etape 4, kroppen, er estimeret til 1.681.776 kr.

Indtil nu har Slots- og Kulturstyrelsen, A. P. Møllers Fond, Fanefjord Sparekasses Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond, samt altså nu Vordingborg Kommune givet tilsagn om støtte op til de 1.550.000.

Møllelauget er tæt på mål – find de sidste 140.000!

Bestyrelsen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.