Campaya er et digitalt udlejningsbureau, som udlejer sommerhuse fra private husejere og udlejningsbureauer.
Vi har derfor et meget stort antal sommerhuse på vores platform, og i både denne uge og den næste er belægningsprocenten i de 32 sommerhuse på Bogø på vores platform 100 procent. Sådan var det også i sidste uge, og sådan var billedet i øvrigt også sidste år i de meget efterspurgte juliuger.
|
I år ser det ud til, at sommerhusene er fyldte lidt længere. I al fald kan vi i vores udlejningsdata se, at der på nuværende tidspunkt er lejet betydeligt flere sommerhuse i august på Bogø, end hvad billedet var på samme tidspunkt sidste år.
Det er selvfølgelig meget positivt for lokalområdet og giver en forhåbning om en lang og god sommer for de lokale handlende.
Den seneste tid har vi haft rigtig stor efterspørgsel fra særligt de tyske feriegæster, som med det samme vender tilbage, så snart restriktionerne giver mulighed for det. Ellers er det selvfølgelig i høj grad danskerne, der fylder husene i år.
Mangel på sommerhuse i højsæsonen Her hos Campaya har vi lavet opgørelser over den lokale udlejning de seneste fem år. Alle år har der været ekstrem stor efterspørgsel på sommerhusene på Bogø i sommermånederne, og efterspørgslen bliver bare større og større år for år.
Desværre er det umuligt at modsvare den store efterspørgsel i højsæsonen. Der er simpelthen ikke nok sommerhuse at leje, og det betyder, at der kommer færre feriegæster til området, end hvad der er efterspørgsel til.
Det betyder igen, at der kommer færre penge i kasseapparaterne ude hos de lokale handlende, og det er selvfølgelig ærgerligt for lokalområdet. Derfor ville det på alle måder være positivt, hvis flere sommerhuse blev tilgængelig for udlejning.
Vi ved fra både egen erfaring og analyser, at den primære barriere for udlejning naturligt er, at husejerne selv vil kunne bruge huset.
Det er der faktisk rigtig god mulighed for med mange af udlejningsmodellerne, men det er langt fra alle sommerhusejere, der ved det.
Tidligere var der nemlig ret strikse krav fra bureauerne om, at sommerhusene hos dem skulle være tilgængelige for udlejning det meste af året og hele sommeren, men sådan er det ikke længere, og det er slet ikke alle sommerhusejere, der ved det. I dag findes der også de digitale muligheder som vores egen udlejningsløsning, hvor det er fuldstændigt fleksibelt, hvor meget husejerne vil udleje deres sommerhus.
Hvis flere ejere blev bevidste om de forskellige udlejningsmodeller, vil det måske være interessant for flere at udleje. Om ikke andet så bare nogle uger om året. Til gavn for hele lokalområdet.
Jesper Kamp Kruse Kommunikationschef +45 28 29 05 35 jesper@campaya.dk |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|