Sommersæsonen er slut for i år på Bogø Mølle

Af Bestyrelsen , Bogø Møllelaug
17. august 2021 19:50


Sommersæsonen er slut for i år på Bogø Mølle
Vi satte punktum med en hyggelig og velbesøgt ’Syng Sammen’ søndag, hvor Dikkedar ved Annette og Uffe sang for, og publikum sang med ’med hver deres næb’.
MEN sæson for melsalg er ikke slut, så vores trofaste kunder og alle andre, som er draget mod tanken om at bage velsmagende og sundt brød med friskkværnet, økologisk mel, kan stadig handle mel fra møllen.

Vi sælger fortsat ølandshvede, emmer, spelt og grahamsmel, som er hvedevarianter samt svedjerug, rugmel og knækkede rugkerner til rugbrød.

Kontakt Mariann på mobil 61345376 eller Vivian på mobil 21636245. Så aftaler vi nærmere. Vi glæder os til at høre fra jer!





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.