Bogø Børnedag med over 120 deltagere

Af Bestyrelsen , Bogø Portalen
20. august 2021 09:19


Gang i flødebollekasteren. Foto: Per Svendsen
Vi var 120 deltagere i årets udgave af Bogø Børnedag, hvor over halvdelen var børn. Der blev grillet 125 burgere af oksekød og 7 af plantefars.
Alle børn fik ved udlevering af bøfferne at vide, at vi havde ændret konceptet i år, så vi pga. klimaet, ikke havde lavet bøffer af oksekød men af regnormefars. Det gav visse ophold i køen, mens store og små børn lige skulle overveje, om de alligevel havde lyst til en burger.


Per og John griller "regnorme-burgere" til alle deltagere. Foto: Per Svendsen

Der blev drukket 20 liter sodavand, indtaget 24 liter Slush Ice og spist 3 store bradepandekager og to store fade med cookies, endelig blev der lavet popkorn af flere kilo majskorn, som forsvandt som dug for solen.

Det skal også nævnes, at flødebollekastning var en meget populær aktivitet, der blev henholdvis spist og smurt børn ind i godt 100 flødeboller.

Både Frederik og Klovnen Lars Gustav var store hits.


Der klovnes igennem. Foto: Per Svendsen

Stor tak til vores sponsorer Dagli´ Brugsen Bogø ved Ulrik Bonnerup for flødeboller og sodavand, Benthe Ebert Dyrsø for den ene bradepandekage og Bogø Menighedsråd for lån af sognegården og den smukke have.

Og ikke mindst tak til alle de frivillige, uden dem ingen Bogø Børnedag.

Afslutningvis en opfordring til at blive medlem af Bogø Portalen ved at tegne et personligt medejerskab for 75 kr. pr. år, da bl.a. pengene herfra går til Børnedagen. Bliv medlem her


Slushice er bare dejligt. Foto: Annette Jersholm





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.