Arbejdsdag i Bogø Vesterskov

Af Bestyrelsen, Foreningen Vesterskov
23. oktober 2021 08:49


Arbejdsdag i Bogø Vesterskov
Bestyrelsen i Foreningen Vesterskov afholder arbejdsdag i Vesterskov lørdag d. 30. oktober 2021 kl. 10.00 – 16.00 og nye som gamle medlemmer inviteres hermed til at deltage i arbejdsdagen.
Der skal tyndes ud i træerne i flere dele af skoven, læbæltet langs Vesterskovvej skal beskæres, træerne langs stierne i skoven skal gøres ”pudses af” m.m.

Alle (også bestyrelsen) medbringer egen sav/saks/ørnenæb, da foreningen kun råder over et enkelt redskab; en mindre motorsav. Husk også handsker!

Børn er velkomne ifølge med deres forældre – der vil blive udpeget et sikkert område, hvor børn med forældre kan klippe med ørnenæb og rosensaks.

Der vil naturligvis blive serveret kaffe, the, kage, sandwich øl og vand gennem dagen – ingen skal arbejde på tom mave.

For at sikre den rette mængde forplejning, må du/I gerne melde din/jeres deltagelse til foreningens mail: foreningenvesterskov@gmail.com (antal voksne/børn).

Lyder det bare som alletiders dag, som du gerne vil deltage i, men er du ikke medlem af foreningen? Så tøv ikke med at tilmelde dig til arbejdsdagen. Foreningens formål er at sikre åben og lige adgang til Vesterskov – et arbejde, vi håber, du og din familie vil støtte.

På gensyn d. 30/10!

Bestyrelsen
Foreningen Vesterskov





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.