Nu inviteres alle Bogø`ere i biografen – og med spisning

Af John P. , Bogø Portalen
29. november 2021 14:50


Nu inviteres alle Bogø`ere i biografen – og med spisning
Portalen åbner nu op for at alle på Bogø kan ”lægge en billet ind” på en tur i biografen – og med et besøg i Støberiet, hvor Slagter Stig byder på bøf og Buffet – dog skal man selv betale for drikkevarer.

Der er transport med Fladså Turist fra/til Dagli` Brugsen fredag den 10/12 kl. 16.30 og planlagt hjemkomst kl. ca. 21.45 – og man skal huske coronapas.

Biograffilmen er ”Den Næstsidste” – en debutfilm af Jonas Kærup Hjort, der selv vil indlede aftenen – og også besvare spørgsmål efter filmen.

”DEN NÆSTSIDSTE” er en særegen og surrealistisk fortælling om en ubetydelig vandaflæser, der ankommer til en afsides bygning for at aflæse beboernes vandmålere.
Inden han ved af det, befinder han sig indespærret i en 'Alice i IKKE-eventyrland'-lignende labyrint af forhindringer.
I forsøget på at slippe ud af bygningen vendes der op og ned på virkelighedsopfattelsen, rationalet og resterne af hans tidligere (med)menneskelighed.

Der er 50 pladser til uddeling – og det er ”først til mølle” der gælder – tilmelding sker til John Pedersen på mail jp@johnsonsvej.dk eller sms 6114 2969 – angiv navn(-e), adresse, tlf.nr.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.