Heinrichs sidste rejse

Af Bente, Jan og Alis
13. maj 2022 18:13


Heinrich´s sidste billede fra Skånningen. Foto: Heinrich Dick-Nielsen
Vores far Heinrich Dick-Nielsens sidste rejse bliver et solnedgangstræf på Skåningen. Fredag den 20. maj vil vi sprede hans aske over vandet i solnedgangens skær (Hvis vejret tillader det). Med hjælp fra nogle af Heinrichs gode og trofaste Skåningevenner serverer vi suppe, brød, vin, øl og vand.
I skal ikke medbringe blomster, men I må meget gerne tage service til eget brug med og også gerne en kage samt en stol. Michael Hybschmann medbringer sin guitar, og vi har udvalgt et par sange, vi gerne vil synge med jer.

Hvis I ønsker at spise med, skal I lige give mig en tilbagemelding enten i en mail til alisgraversen@gmail.com eller i en privat besked på Messenger.

Tid og sted:
Fredag d.20.5. fra kl. 19.00 til og med solnedgang på Skånningen.

Vel mødt
Bente, Jan og Alis





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.