Dan Romme gæster Bogø Mølle den 13. august

Af Bestyrelsen , Bogø Møllelaug
1. august 2022 16:53


Dan Romme gæster Bogø Mølle den 13. august
Møllen får igen besøg af Dan Romme med sit vidunderlige pianospil. Denne gang er han sammen med Jesper Johansen på bas,
Klaus Stagis på trommer

Sted, tid og pris:
Bogø Mølle
Lørdag den 13. august kl. 15
Køb billet i døren for 100 kr.

Sommeren går på hæld. Kom og få en dejlig eftermiddag på møllen. Det er sidste større musikarrangement i år.

JJ Trio
Dan Romme (piano)
Jesper Johansen (bas)
Klaus Stagis (trommer)

JJ Trio er en klassisk jazztrio, der henter sin inspiration fra både de store indenfor feltet, som Oscar Peterson og Bill Evans og fra den nyere jazzscene. Deres repertoire er varieret og altid med udgangspunkt i den gode melodi med smukke ballader og de råswingende groove.

Trioen spiller både lokalt og med nogle af landets bedste musikere, som fx Niels ’Flipper’ Stuart og det unge tenorfænomen Søren Høst.

Pianisten Dan Romme har spillet indenfor mange genrer det meste af sit liv – populærmusik, teater og revy, kirkekoncerter og gospel. I jazzsammenhænge har han blandt andre spillet med Bobo Moreno, Niels ’Flipper’ Stuart, Casper Gyllensøe og Søren Høst.

Bassisten Jesper Johansen har blandt andre haft Niels-Henning Ørsted Pedersen og Hugo Rasmussen som lærere. Han har siden halvfemserne spillet med en lang række danske og udenlandske musikere fx Bent Jædig, Jesper Thilo, Doug Raney og Paul Harrisons Band.

Trommeslageren Klaus Stagis har blandt andre spillet med pianisten Ole Holm, der som ganske ung spillede med flere af de store i den danske guldalderjazz før han fik en professionel karriere i udlandet. Han spiller også fast i den københavnerbaserede trio med pianisten Casper Kofoed og bassisten Rasmus Kjær. Han er desuden initiativtager til musikforeningen ’Jazz på Tværs’.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.