Vordingborg Kommune har bevilget Naya 20.000 kr. i elitestøtte fra Talentpuljen 2022

Af Fam. Gudmandsen
11. august 2022 12:53


Vordingborg Kommune har bevilget Naya 20.000 kr. i elitestøtte fra Talentpuljen 2022
Naya Gudmandsen fra Bogø sendte en ansøgning til Vordingborg Kommunes Talentpulje 2022, på baggrund af en rigtig flot indstilling fra hendes træner Regitze, fra Shine Dance Company. Højeste elitestøtte lyder på 20.000 kr. og Vordingborg Kommune valgte at bevilge Naya de 20.000 kr. i elitestøtte. Naya er super glad, taknemmelig og stolt over at Vordingborg Kommune vil samarbejde og støtte hende i at kunne fortsætte med at træne og udvikle sin dans på eliteniveau.
Nedenstående er uddrag af indstillingen fra Nayas træner:
Naya er 13 år gammel og danser hos Shine Dance Company i Valby. Naya er en meget talentfuld
danser med en særlig evne til at udtrykke sig og udstråle sin glæde gennem mange forskellige
dansestile, herunder bla. hiphop, contemporary og pop commercial.
Naya besidder et teknisk niveau, der ligger udover det sædvanlige. Hun formår at udvikle sig i et
tempo, at hun i en alder af 13 år er på eliteniveau og blandt Danmarks absolut dygtigste dansere.
Naya vandt i 2022 Danmarksmesterskabet i solo, nr. 2 i duo og hun blev også Danmarksmester i
den højeste række i formation med hendes hold. Naya skal til oktober repræsentere Danmark til
VM 2022 i Østrig.
Naya har talent og øje for koreografi, og hun kan danse op med dansere som er langt ældre end
hende selv.
Nayas dygtiggørelse og udvikling indenfor dans viser potentiale for, at hun kan nå enorme højder
indenfor konkurrencedans og blive professionel danser i en tidlig alder, hvis motivationen og
træningen holdes ved lige. Naya har et talent ud over det sædvanlige.

Undertegnede anbefaler på det varmeste at tage Naya Schrøder Gudmandsen i betragtning til
Vordingborg Kommunes Talentpulje 2022.

Med venlig hilsen
Regitze Mogensen
Danselærer, CEO & Ejer
Shine Dance Company

Om Talentpuljen:
Talentpuljen retter sig mod børn og unge under 25 år, bosat i Vordingborg Kommune, som har talent inden for musik, dans, teater, skuespil, litteratur, film, foto, kunst, design, idræt og lignende. Puljen skal understøtte og udvikle unge talenter ved at yde tilskud til dækning af omkostninger i forbindelse med udøvelse og dygtiggørelse indenfor deres felt. Ansøgningen vurderes ud fra følgende kriterier:
- At den unge behersker form og udtryk inden for sin kunstart
- At den unge har visioner og ambitioner inden for sit talent område
- At den unge udviser ejerskab for sit talent/projekt
- At kriterierne for udøvelse på et vist niveau er opfyldt







Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.