Ny Forstander på Bogø Kostskole og Idrætsefterskolen Grønsund

Af John Petersen
12. september 2022 16:49


Jimmy Albrechtsen. Foto: Bogø Kostskole
Bogø Kostskole og Idrætsefterskolen Grønsund får ny forstander pr. 01.10.2022. Valget mellem mange gode kandidater faldt på Jimmy Albrechtsen.

Jimmy Albrechtsen kommer fra en stilling som skoleleder på Stormarkskolen på Lolland. Jimmy kommer til Bogø, til en god og velfungerende skole i god udvikling.

Bogø Kostskole og Idrætsefterskolen Grønsund er en kombineret skole med 145 idrætsefterskoleelever, 219 dagelever, 30 kostelever samt 64 SFO-børn og 112 ansatte. Skolen har en omsætning på 65 mill.

Idrætsefterskolen optager elever fra hele Danmark med lidt internationalt islæt.
Dagskolen optager elever primært fra Vordingborg kommune og vores Kostafdeling optager elever fra hele Danmark, kostafdelingen har 365 dages ordning.

Bogø Kostskole er fra 1887 og har i år fejret 135-års jubilæum, samtidig fejrer IEG Idrætsefterskolen Grønsund 30 år.

Ledelse og Bestyrelsen ser frem til at Jimmy starter på vores skoler.

På Ledelsens og Bestyrelsens vegne.

John Petersen
Forperson

Bogø Kost- og dagskole
& Idrætsefterskolen Grønsund





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.