Børnenes jul i gamle dage

Af Alis Graversen , Bogø Portalen
17. november 2022 09:54


Børnenes jul i gamle dage
Vi fejrer julens komme 1. søndag i advent med julestue og julefest for alle både store og små. Det bliver en tidsrejse i julehistorie, julepynt og sang.
I Bogø Mølle kan du opleve udstillingen ”Hvad du ønsker, skal du få”. Leif Nowicki udstiller legetøj, som børn i gamle dage, ønskede sig til jul, men som kun de færreste fik.

”De andre” fra teatertruppen ”Alis og de andre” synger julesange og Svend Åge fra lokalhistorisk forening fortæller om børnenes jul i gamle dage. I Pernille og Nynnes værksted kan du klippe og klistre julepynt, uanset om du er af den fingrenemme slags eller ej.

Julemanden er blevet væk. Han skal selvfølgelig findes. Vi tror, han gemmer sig et sted på møllen. Den kære brugsuddeler har udlovet en særlig dusør, hvis julemanden bliver fundet. Så vil han arrangere og sponsere en skøn herlig juletræsfest i forsamlingshuset, og den skal være præcis som sådan en juletræsfest var, da brugsuddeleren han selv var barn med julegodteposer og juleleg, spillemænd/kvinder og sang omkring træet.

Program:
Den 27. nov. 2022
Kl. 10.30 Udstillingen i Bogø mølle åbner
Kl.11.00 ”- de andre” synger julesange
KL.11.30 Svend Åge fortæller om jul i gamle dage
KL.12.00 Workshop: Julepynt som i gamle dage
Kl.15.00 Julemanden skal findes
Kl.15.30 Juletræsfest i forsamlingshuset





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.