Julemanden ER landet!!!

Af John P. , Bogø Portalen
27. november 2022 18:17


Julemanden. Foto: John P.
Hvis man skulle være i tvivl om at julemanden - klimakrise eller ej - skulle have svigtet Bogø, så kunne man få syn for sagen søndag eftermiddag på Bogø Mølle.

Store og små børn, barnlige voksne, forældre, bedste- og oldeforældre mylrede ind og op og her og der for at finde den snorksovende julemand - og det lykkedes!

På 2. Stokværk snorkede han højlydt, men kravet om guf fra julesækken fik ham på benene og ned på møllebakken, hvor han gik i spidsen med retning mod forsamlingshuset.

Her ventede juletræet - og ja - det nåede helt op til loftet - ganske som Brugsmand Ulrik og julestuemand Gustav havde lovet.

Træet var pyntet med børnenes hjemmelavede julepynt og med Dikkedar på scenen, var der både “Højt fra træets grønne top”, Buggi-vuggi og “jeg gik mig over sø og land” - så alle kunne få rørt sig inden Brugsen uddelte godteposer til de mindste og de lidt større kunne få sig lidt gløgg og en æbleskive, serveret af Bogø Mølle.

Der er kun en ting at sige: HO HO HO……….

Se flere billeder fra dagen her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.