Jul på Bogø Mølle den 22. + 23. november

Winni Børresen , Bogø Møllelaug
10. november 2014 10:56


Jul på Bogø Mølle den 22. + 23. november
Den 22. + 23. november fra kl. 10 – 16 holdes for 7. år i træk det flotte og stemningsfulde julemarked på Bogø Mølle. Der er i år 17 spændende stande Der er stande der udstiller og sælger lækre ting i filt, julegaveforslag i lækre stoffer, der er flotte strikkede ting og lækre garner. Der er udtryksfulde nisser og engle.
Der udstilles krystaller, flotte malerier. Der er råd og vejledning angående cremer, olier samt sæber der gør din hud lækker. Flotte smykker, lækre chokolader, marmelader, honning, julens øl, friskbrændte mandler. Der er vin og andre Italienske specialiteter. Pilefletteren sidder og arbejder, så du kan se hvordan tingene fremstilles. Blomsterbinderen tryller de smukkeste dekorationer og adventskranse frem. Der er alle materialer til at du selv kan lave juledekorationer, gran og juletræer og meget andet. Der vil selvfølgelig også være en togbane til glæde for børn og andre barnlige sjæle. Der bliver en udstilling af H.C.Andersen figurer. Vor lokale smed vil blæse balloner op med en stationær motor fra 1919 og en dykkerpumpe fra 1924. Bogø Møllelaug sælger glögg og æbleskiver. Der sælges lotteri, hvor der trækkes hver time – gevinsterne er sponseret af årets stande. Ca. kl 13 begge dag synger vi julen ind under ledelse af Hertha Damkjær. Vi glæder os til at se jer på Bogø Mølle den 22. + 23. november.

På gensyn.

Bogø Møllelaug
Winni Børresen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.