Michael Hybschmann Hvem er du? Jeg er 54 år og født og opvokset i Kastrup på Amager – og flyttede hertil med min familie i 1996. Både min skønne kone og jeg fik job som lærere på kostskolen, og begge vores børn har gået på skolen. Nu er de flyttet tilbage til Amager og læser begge på KU – men er flittige gæster i weekender og ferier. De sidste par år har jeg arbejdet på Idrætsefterskolen Grønsund, hvor jeg primært underviser i engelsk og musik. Jeg elsker sejlads (- i et roligt tempo!) og musik og skuespil – og har været så heldig at rende ind i en masse ligesindede mennesker her i nærområdet, der også holder af musik, tosserier, dilletant-teater og revy. Hvad er vigtigt for dig? Først og fremmest min familie – og dernæst, at der er højt til himlen og respekt for – og plads til – forskellighed. Det giver sådan en god og skøn dynamik i tilværelsen at mødes med – og opleve – anderledestænkende menneskers syn på dette og hint. Det er også skønt at dele med andre – både oplevelser og diverse praktiske genstande såsom traktor, trailer og diverse havemaskiner og redskaber. Vilje, fællesskab, hjælpsomhed og imødekommenhed - alt det oplever jeg her på Bogø. Musik er også meget vigtigt for mig – min kone synes ofte, jeg er lidt af en nørd på det område. Hvorfor bor du på Bogø? Jeg elsker naturen og livet tæt på skov og vand – og så har jeg mulighed for at udleve min indre ”bonderøvs-drøm”. Min kone og jeg bor på et nedlagt landbrug, hvor vi har plads til hund og katte og et mindre dyrehold - plus en køkkenhave, der desværre altid vokser både til - og fra os. Der er et godt fællesskab – en glæde ved at mødes og en masse gode traditioner, der binder det hele sammen. Det er også dejligt at bo tæt på sin arbejdsplads, hvor jeg har en masse skønne kollegaer. Hvad synes du, er det bedste ved at bo her på Bogø? Ud over naturen og landlivets glæder – synes jeg det allerbedste er Bogøerne. Der er simpelthen så mange skønne og skøre mennesker, at det er en ren fornøjelse. Man møder hinanden på kryds og tværs af alder og interesser - der er altid gang i en masse foreninger og projekter hele året rundt. Der er så mange driftige, kreative og hjælpsomme mennesker – og man kan aldrig gå i Brugsen uden at få sig en sludder og høre nyt fra øen Hvad savner du mest, når du er væk fra ø’en? At komme hjem igen. Det er den naturligste ting lige at vinke eller sige hej, når man krydser hinandens vej på øen. Når jeg tager den gode skik med mig til hovedstaden, er reaktionen ofte et enten skræmt eller mistroisk blik. Det irriterer dig mest ved at bo på Bogø? Nogle gange de offentlige transportmidler – det kan være svært at komme til og fra øen sidst på dagen. Selve diskussionen om ”Udkants-Danmark” går mig ikke synderligt på – det kunne nu nok være sundt for debatskaberne, at tage sig en tur ud i virkeligheden og opleve fællesskabet og vidderne – og måske kunne man få en fornyet debat om værdien af sammenlægninger og centralisering. Hvad kunne du godt tænke dig at være med at gøre lidt bedre ved Bogø, Danmark, verden? Først tænkte jeg på bedre tilbud til ungdommen – det synes jeg manglede en del, da vores egne børn var teenagere – men når jeg kigger på øen i dag, synes jeg bestemt, der er gang i rigtigt mange gode projekter, og der er kommet en god bredde i tilbuddene. Det er vigtigt – både her på Bogø og i resten verden – at fokusere på, lytte til – og skabe gode vilkår og trygge rammer for de unge. Mht. Danmark og verden? – det er et stort spørgsmål – men jeg kunne godt tænke mig, at vi som danskere igen fik øje for, hvordan vi kan hjælpe mennesker i virkelig nød fremfor for hele tiden at frygte for vores egen velfærd. Bogø i fremtiden, mener jeg, skal være et sted, hvor fortid, nutid og fremtid er knyttet tæt sammen. Det hele skal gå så pokkers stærkt nu om dage, at man ofte glemmer bare at glæde sig over hverdagen. Når vi mødes i Skovpavillonen og andre steder på øen – og Bogøsangen gjalder – så får jeg altid en følelse af sammenhæng og mening – som om forgangne generationer blander sig i koret – og sangen stadigvæk vil blive sunget langt ind i fremtiden.