Anders Roland - Guitar, viser og folkemusik på Bogø Mølle


tirsdag 27. juli 2021 19:30

Af Bestyrelsen
Bogø Møllelaug


Anders Roland. Foto: Pressefoto

Tilmelding senest: 27. juli 2021 19:30
Max antal deltagere: 40
Pris pr. billet: Kr. 100

Anders Roland er en garvet veteran på vise- og folkemusikscenen. Lige fra Hvalsøspillemændene i 70erne har han vandet og gødet rødderne indenfor mange grene af musiklivet – som sanger, sangskriver og komponist - og han er en alsidig akustisk musiker på guitar, violin og flere andre strengeinstrumenter.

Kort efter sangskriverdebuten i 1981 begyndte han sit mangeårige samarbejde med Erik Grip, hvis makker og modstykke han var i lange perioder i 80erne og 90erne.


Tilbage i 1984 begyndte han samarbejdet med guitaristen Finn Olafsson, og med deres tilbagelænede lyriske og instrumentale overskud blev de hurtigt landets førende guitarduo. De spillede utallige koncerter, leverede masser af kompositioner for TV, film og radio, og var ”tidens lyd” som akkompagnatører og studiemusikere.

I dag har Anders Roland et fornyet fokus på folkemusikken, der sammen med viserne var hans udgangspunkt, da han for over 50 år siden begyndte at optræde. Når Anders Roland optræder solo vil der sikkert være både gamle folkeviser og nye sange på programmet, med tekster fra Halfdan til Nordbrandt - og smagsprøver på hans nye guitarkompositioner, der er inspireret både af blues og af nordisk folkemusik.

Live blander Anders alle nuancerne fra sin sin store palet – og serverer det hele med stort instrumentalt overskud og masser af humor.







Kommenter på dette arrangement:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.