Den 10. store cykeldag

Af IDA´s Venner
24. april 2021 15:15


Foto: IDA´s Venner
3. juli inviterer IDAs Venner til Store Cykeldag på M/F IDA. Gratis sejlads hele dagen over
Grønsund. Fra første færge klokken 9 til den sidste fra Bogø klokken 18.15.

Det er 10-års jubilæum vi kan fejre, men faktisk er det 11. gang vi lægger op til denne
festdag. Men sidste sommer blev cykeldagen i maj aflyst på grund af Corona. I år har vi så
valgt at flytte cykeldagen til juli i håb om, at den så kan og må gennemføres.

Vejret spiller en stor rolle den dag; cyklister vil jo gerne både have sol og medvind.

Det beder vi om 3. juli. Her vil vi også gentage ”Klip i kortet giver en is”, som er
blevet vældig populær. Rundt i Stubbekøbing og på Bogø efter poster, og præmien er en is.

Antallet af cyklister har svinget gennem årene. Fra cirka 400 til den bedste med 800.

Ud over Store Cykeldag er IDAs Venner også tilbage med et solidt sæsonprogram, som netop er blevet offentliggjort på bogoe-stubbekoebing.dk/book.








Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.