Alle er velkomne i Bogø Vesterskov!

Af FORENINGEN VESTERSKOV
26. april 2021 13:41


Jordvold ved Vesterskov. Foto: KWP
Bogøere og andre besøgende, der har været forbi Vesterskov hen over weekenden, har kunnet se, at der ved skoven er opsat skilte op med "Adgang forbudt - Privat område", afspærring af p-pladsen med en jordvold m.m. Det er en eller flere personer uden for foreningen, der har udført gerningen, absolut uden aftale med foreningen.
Det er slet ikke de intentioner, der er bag Vesterskov og foreningens ønske omkring skoven og dens brug.
Bestyrelsen har taget skridt til en afklaring af situationen i løbet af ugen.

I henhold til deklaration tinglyst af retten i Vordingborg den 30. marts 2001 (se deklarationen længere nede på denne side) har offentligheden - uanset ejerforhold, og uanset skovens størrelse - adgang til skoven i henhold til loven om naturbeskyttelse vedr. private skove.

Vesterskov er et folkeligt skovrejsningsprojekt, hvor hele Bogø stod sammen og fik samlet de nødvendige ressourcer til rejsning af skoven tilbage i 2000. Skoven forvaltes og driftes af Foreningen Vesterskov, som alle kan blive medlem af.

Ved uddybende spørgsmål kan man kontakte foreningen på mail: foreningenvesterskov@gmail.com

Venlig hilsen
FORENINGEN VESTERSKOV

Tinglyst deklaration vedr. Bogø Vesterskov





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.