Hvordan får man flere unge i alderen 13-18 år til at engagere sig i foreningslivet? På dette kursus får I konkrete ideer og værktøjer til, hvordan I får flere unge til at engagere sig i jeres foreninger. Det gælder både som deltagere i foreningernes aktiviteter, men særligt hvordan man kan inddrage unge i foreningernes organisatoriske arbejde og projekter.
|
Oplægsholder – Søren Østergaard Søren Østergaard har siden 1995 primært forsket i børn og unges hverdag og værdier, deres deltagelse i fritids- og foreningsliv, deres voksenrelationer, samt trivsel. I dag er han en af de mest kompetente foredragsholdere på området og formår altid at give sine erfaringer og konkrete værktøjer videre til publikum.
Der er plads til max 50 deltagere efter ’først til mølle princippet’, så tilmeld jer her allerede i dag til kulturogfritid@vordingborg.dk med oplysning om navn og mailadresse på alle tilmeldte.
Tid og sted Tirsdag d. 21. september kl. 18:30 til 21.30 Kornerup Rådhus, Algade 97, 4760 Vordingborg. Der serveres sandwich, kaffe/te og kage.
Får vi for mange tilmeldinger, forbeholder vi os ret til at begrænse antallet af deltagere til to pr. forening.
Afdeling for Kultur og Fritid Vordingborg Kommune |
Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.
|
|