Naya er kåret til Danmarksmester i HipHop - Next Stop VM 2022

Af Fam. Gudmandsen
13. juni 2022 17:10


Naya er kåret til Danmarksmester i HipHop. Foto: Privatfoto
Naya Gudmandsen fra Bogø, er 13 år gammel og danser hos Shine Dance Company i Valby.

Naya har som solo-danser, med sine bare 13 år, allerede opnået adskillige topplaceringer, heriblandt 1.pladser til flere større turneringer, de seneste 2 år. Og ved årets Sjællandsmesterskab, hvor Naya dansede sig til en 1.plads, resulterede det i en oprykning, fra National danser til at være International danser.



Det betyder nu, at Nayas turneringer også kommer til at være udenfor Danmarks grænser. I weekenden blev Naya også kåret som Danmarksmester 2022, som har ført til at hun nu er blevet kvalificeret til deltagelse til EM i Makedonien og VM i Østrig i hiphop, senere på efteråret.

Udover at Naya danser solo, er hun også en del af et stort formationshold; Shine Crew Junior, som består af 22 dansere i alderen 13-16-årige, der sammen også har vundet flere mesterskaber. Herunder bla. Sjællandsmesterskaberne 2022, Danmarksmesterskaberne i 2021, national niveau og i 2022 på International niveau, der også her medførte til en kvalificering til EM i Makedonien og VM i Østrig 2022.



Naya træner 3-4 gange om ugen på danseskolen i Valby. Dertil yderligere ekstra træninger ifm. turneringer, Mesterskaber eller større arrangementer og shows. Naya deltager i samtlige træningsweekender og workshops i løbet af sæsonen samt en årlig større Summer Camp i sommerferien. Alt sammen på danseskolen i Valby. Dage der ikke bruges i træningslokalet i Valby, bruger Naya på styrketræning og løbeture herhjemme på Bogø.

Naya er en meget dedikeret og seriøs danser, der ved hvilken vej hun vil med sin dans og træning. Og der er ingen tvivl om, at Nayas største drøm er at blive proffesionel danser og kunne leve af det i fremtiden.






Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.