Møde med Bogøs foreninger onsdag den 28. september 2022

Af Benny Knudsen , Bogø & Farø Lokalforum
3. oktober 2022 16:02


Møde med Bogøs foreninger onsdag den 28. september 2022
Bogø Lokalforum har afholdt møde med Bogøs foreninger onsdag den 28. september 2022. Her kan I læse referatet.
Bogø Lokalforum

Møde med Bogøs foreninger onsdag den 28. september 2022

Thine Toft bød velkommen, hvorefter foreningerne præsenterede sig og fortalte om deres aktiviteter og fremtidsplaner.

Der var repræsentanter for 17 foreninger. Nogle foreninger med flere afdelinger. Der er generelt god aktivitet, men der er stadig plads til flere deltagere, Kun vinterbaderne på Skåningebroen melder optaget med 185 medlemmer og 38 på venteliste.

Af nyt kan nævnes en skaterbane ved den nyistandsatte parkeringsplads ved hallerne, en flydebro til kajakroere og andre ved Skåningebroen samt en helt ny forening, Danske Seniorer. Foreningen vil præsentere sig i løbet af den kommende tid.

Der var en bred drøftelse af mange emner.

Bogø Tidende og Bogø Portalen beder alle om at opdatere oplysningerne på foreningsoversigten, specielt e-mailadresserne trænger til gennemgang. Foreningerne opfordres til i meget god tid at registrere deres aktiviteter. Mange arrangementer falder på samme tid, og det er ikke hensigtsmæssigt. Der vil på begge medier blive bragt en oversigt over hjertestartere på Bogø. Der er tale om 5 placeringer plus en på færgen.

Lokalforum er på vej med en grejbank, så foreningerne kan låne af hinanden, fremfor at skulle købe eller leje selv.

Der var et ønske om en pjece over vandrestier på Bogø. Her blev det nævnt at alle, fastboende, sommerhusfolk og turister med udbytte kunne møde op ved Brugsen mandag, onsdag eller fredag kl. 9 til Gå-Bussen og derved få et kendskab til alle øens afkroge.

Lokalforum har oprettet en åben facebookgruppe, Bogø frivilligheds gruppe. Her kan man melde sig, hvis man gerne vil hjælpe foreningerne med arbejdskraft ved arrangementer på øen.

Det administrative bøvl ved at oprette en forening er voldsomt og kan bremse mange gode aktiviteter. Men der er en mulighed, nemlig at blive en del af en eksisterende forening. Bogø Portalen, Bogø Idrætsforening og den kommende afdeling af Danske Seniorer er åben overfor tanken. Har du planer om et enkeltarrangement, så kontakt Bogø Portalen.

Ud over de berørte emner var der samtaler på tværs. Nyttigt at tale sammen og få koordineret behovene. Eksempelvis vil Idrætsforeningen og Andelsboligforeningen samarbejde om støjværn ved den nye skaterbane.

Hent referat i PDF





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.