Kenny White - Danmarksturné 2019


fredag 26. april 2019 20:00

Bestyrelsen
Bogø Portalen


Kenny White - Danmarksturné 2019

Tilmelding senest: 26. april 2019 20:00
Max antal deltagere: 120
Kenny White er en amerikansk sanger/sangskriver, pianist og guitarist fra New York, som gennem de sidste 30 år har arbejdet som studie-musiker, arrangør og producer.

Han har gennem tiden arbejdet sammen med blandt andre David Crosby, Linda Ronstadt, Keith Richards og Shawn Colvin, turneret som pianist med Tom Jones og sammen med Marc Cohn skrevet filmmusik til Kevin Costner-filmen ’Message in a Bottle’.


Sideløbende har han udgivet en række fine solo-albums, senest den anmelderroste 'Long List of Priors' (2016).

Som lyriker er han jævnligt blevet sammenlignet med Randy Newman og Leonard Cohen. Tekster, der går fra humoristiske til dybe og tænksomme.

Det er tredje år i træk at Kenny spiller i Danmark.

Læs mere: kennywhite.net



Opvarmning
Denne gang er den engelske musiker Spottiswoode med som opvarmning.

Spottiswoode er en karismatisk sanger, som i 20 år har stået i spidsen for det amerikanske band ’The Enemies’.

Hans sangskrivning rammer en skønsom blanding af Ray Davies, Tom Waits og Nick Cave.

Spottiswoode spillede et par vellykkede koncerter i København i november 2018 og har netop udgivet CD’en ’Lost In The City’, der har fået gode anmeldelser.

Læs mere: spottiswoode.com



Koncerten foregår her
Bogø Forsamlingshus
Bogø Hovedgade 114
4793 Bogø By

Billetpris kun kr. 150







Kommenter på dette arrangement:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.