Meget høj belægning i sommerhusene på Bogø i efterårsferien

Af Kim Walther Pedersen , Bogø Portalen
13. oktober 2016 10:48


Der er rift om sommerhusene på Bogø i efterårsferien
Jesper Kamp Kruse fra campaya.dk, som er en af Danmarks største sommerhusudlejere, oplyser overfor Portalen, at der i efterårsferien i uge 42 er rift om sommerhusene på Bogø.
”Vi har 31 sommerhuse på Bogø, og jeg kan pr. dags dato se i vores system, at hele 94 procent af disse på nuværende tidspunkt er udlejet i efterårsferien i uge 42. Det vil sige, at kun to sommerhuse lige nu er ledige. Det gør faktisk Bogø til et af de fem mest populære sommerhusområder i efterårsferien målt på belægningsprocenten i hele landet” skriver Jesper Kamp Kruse i en mail til Portalen.

”Belægningsprocenten er således virkelig høj for tidspunktet. Og når vi sammenligner med de foregående år, har vi i år oplevet en betydelig stigning i efterspørgselen på husene på Bogø i efterårsferien.”

”Vi oplever, at sommerhusgæsterne i stigende grad søger mod den afslappethed og de rolige, naturskønne omgivelser, der findes på øen. Det er i høj grad også tilfældet i efterårsferien” fortsætter Jesper Kamp Kruse.

Campaya.dk har samlet størstedelen af sommerhusene fra de danske udlejningsbureauer et sted, så det bliver lettest muligt at finde det rigtige sommerhus. Tjek dem ud her Campaya.dk

Tag godt imod vores mange gæster på øen.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.