Camønoen nomineret til Artbeat Særprisen 2017

Af Camønoen
8. februar 2017 16:01


Foto: camønoen.dk
Museum Sydøstdanmark er stolte og glade for Camønoens nominering til Artbeat Særprisen 2017. Nomineringen er en stor anerkendelse af det fantastiske samarbejde vi har haft med Vordingborg Kommune, de frivillige og alle ildsjælene omkring Danmarks venligste vandrerrute.
Artbeat Prisen 2017
Den 30. marts afholdes Danmarks kulturformidlingspris, Artbeat Prisen, og det sker på Eutopia Stage i Aarhus. Det er femte gang prisuddelingen afholdes, og som de to forgangne år uddeles der hele tre priser: Hovedprisen, Særprisen og Talentprisen.

Camønoen er nomineret til Særprisen sammen med Den Korte Radioavis og Folkebibliotekerne. Særprisen hylder det forbilledlige eksempel på en uforudsigelig og original tilgang til kulturformidling

Juryens begrundelse for at nominere Camønoen:
Camønoen, også kendt som kongerigets venligste vandrerute, formidler kulturhistorien på en 175 kilometer lang strækning gennem landskaberne på Møn, Nyord og Bogø. Det er Møns Museum, der står bag Camønoen, og museet har formået at skabe en helt særlig kulturoplevelse gennem sin mobilisering af lokalsamfundet. Mere end hundrede lokale ildsjæle møder Camønofolket med vand, strøm, mad, logi og gode historier. Camønoen åbnede i sommeren 2016 og er blevet besøgt af hele 9.000 vandrere den første sæson, og samtidig er der skabt en vækst i turismeerhvervet på øen på omtrent 12 millioner kroner.

Camønoen holder til på Møns Museum, læs mere her www.camønoen.dk
Camønoen og Møns museum er en del af Museum Sydøstdanmark www.museerne.dk

Camønoen er støttet af Realdania og Stedet Tæller.

Kontakt daglig leder af Møns Museum Jeanette Lopez-Zepeda på 28 29 20 67 / jlz@museerne.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.