Nyhedsbrev fra Bogø Lokalhistoriske Forening

Af Svend Aage Christensen , Bogø Lokalhistoriske Forening
6. juli 2017 08:30


Stærgården inden for perioden 1912-17 I dag Grønsundvej 613. Foto: Bogø Lokalhistoriske Forening
Her kan du læse Bogø Lokalhistoriske Forenings seneste nyhedsbrev udgivet den 29. juni 2017.
ARRANGEMENTER

Billedtræf i Sognegården Lørdag den 15. juli 2017, kl. 14-17
Denne lørdag eftermiddag mødes vi i Sognegården og ser på hinandens billeder. Vi håber, at der er mange, som vil tage deres albummer og løse billeder med og fortælle om dem. Der er kaffe og kage.

Lokalhistorie på Bogø Mølle Lørdag den 22. juli 2017, kl. 11-16
Vi holder åbent på Bogø Mølle for både turister og lokale. Lisbeth Caspersen fortæller om møllen og lokalhistorien. Ole Breitenstein kommer også. Han har oplevet møllen i funktion siden slutningen af 1930’erne, når han besøgte sin familie på møllen. Breitenstein har beskæftiget sig med møllehistorie i en menneskealder og kan blandt meget andet besvare mølletekniske spørgsmål.
Både Lisbeth Caspersen og Ole Breitenstein viser billeder.

Foreningens 10-års jubilæum i Sognegården Søndag den 26. november 2017, kl. 14-17
Den 26. november 2007 blev Bogø Lokalhistoriske Forening stiftet. Vi fejrer de 10 år ved en reception i Sognegården med underholdning og præsentation af et nyt sanghæfte med alle de kendte og mindre kendte Bogø-sange. Foreningen er vært ved en forfriskning i dagens anledning.

Tasteaftener i Sognegården
Endnu ikke programsat. Datoer bliver meddelt senere
Der bliver hele tiden lagt nyt historisk materiale på nettet. Svend Aage Christensen viser vej ind i en spændende verden, som udvikler sig stærkt. Vi finder gamle luftfotos, historiske kort og historiske matrikelkort. Og vi ser på folketællingerne, og hvad de fortæller om vores huse og dem, der boede i dem.
Vi hører også om alle de steder, hvor man kan finde historiske fotografier og om de gamle aviser, som i stadig større mængder bliver søgbare på nettet.

NYE BILLEDER I DET DIGITALE ARKIV
Vi viser i nyhedsbrevet nogle få eksempler på nyindkomne billeder i foreningens digitale arkiv.

Hent det fulde nyhedsbrev som PDF her

Følg Bogø Lokalhistoriske Forening på Facebook





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.