Aktuelle tal for Bogø: Sommerhusturisterne strømmer til

Af Jesper Kamp Kruse
14. juli 2017 07:32


Foto: campaya.dk
Jeg repræsenterer sommerhussøgemaskinen Campaya.dk. Vi har samlet størstedelen af de danske udlejningssommerhuse fra både bureauer og private på vores site, og derfor har vi et unikt indblik i den aktuelle udlejningssituation.
Vi har 46 sommerhuse på Bogø, og jeg kan se i vores systemer, at der kun er fire ledige i næste uge, uge 29, og tre i uge 30. De to uger betegner den absolutte sommerferiehøjsæson.

Det vil sige, at minimum 91,3 procent af sommerhusene er optagede i perioden. Det er et højt niveau for tidspunktet, selvom det er mindre end sidste år, hvor cirka 99 procent af sommerhusene var optagede i perioden.

Det skyldes primært, at vi i år ser flere holde sommerferie uden for den absolutte højsæson. Der blev fx udlejet flere sommerhuse på Bogø i juni sammenlignet med sidste år, og i øjeblikket er der også udlejet flere huse i september, end hvad tilfældet var på samme tidspunkt sidste år.

Det betyder, at sommerhusudlejningen i sommerperioden på Bogø samlet set ser ud til at toppe sidste års resultat med omkring fem procent flere udlejede huse.

Jesper Kamp Kruse
Kommunikationsmedarbejder
+45 36 95 04 70
jesper@campaya.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.