Haveselskabet åbnede 5 haver på Bogø

Af KWP , Bogø Portalen
23. juli 2017 11:54


Karen Margrethe viser Farmors Have frem. Foto: Heinrich Dick-Nielsen
Haveselskabet havde, i samarbejde med 5 haveejere på Bogø, arrangeret ”5 Åbne Haver på Bogø” lørdag den 22. juli i tidsrummet fra kl. 12:00-17:00

For det lille beløb af 30 kr. kunne man deltage i fremvisningerne. Hvis man er medlem af Haveselskabet var prisen helt nede i 10 kr. pr. person.

A. Johnsensvej 22
Her viste Ulla Schnabel og Per Olsen deres have frem. Haven har et strejf af østen, med stramt klippede hække af buxbom og taks. Der er ligeledes en lille sø og mange opholdssteder i haven hvorfra der ligeledes er en flot udsigt over Grønsund.

Nybygade 10
Her viste Berit Hansen sin have frem. Der er mose/sø og naturgrund med græs og træer samt køkkenhave med tilhørende drivhus. Derudover er der stauder og roser i haven. Der var ligeledes mulighed for at nyde den medbragte kaffe og madpakken i haven.

Nybygade 20
Her viste Kristine Olesen sin ca. 1000 m2 store have frem. Her er der mange forskellige stauder, en prærie samt lange stauderabatter, skovbundsbed samt et dahliabed.

Vestergade 11
Her viste Ulla Nielsen sin mindre, ca. 600 m2 store, byhave frem. Haven er giftfrit område og indeholder bl.a. frugttræer, grønsager, blomster og buske. Haven er opdelt i rum med flere små detaljer. Ulla serverede kaffe og the og opfordrede ligeledes til at man indtog den medbragte madpakke her. Udover at fremvise haven havde Ulla et mindre udvalg af blomster til salg.

Østerskovvej 42
Her viste Karen Margrethe Duch (KM) ”Farmors Have” frem. Haven er økologisk, og der dyrkes efter de biodynamiske principper. Der er fokus på biodiversitet og jordens forbedring. Der er bi-blomster og også spiselige blomster i haven. KM har igennem en årrække samlet frø. Der er fritgående grise, slagtekyllinger og æglæggende høns. Og dyrevelfærd er i højsædet. Der er aldrig flere dyr på gården end der er rigeligt plads til alle. Dyrene har altid grønt de kan gå og rode/hakke i. I haven dyrkes der ligeledes grøntsager.

Der var op mod 200 besøgende i haverne.

Se billeder her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.