Foryngelse i Bogø Lokalråds bestyrelse

Af John P. , Bogø Portalen
26. oktober 2017 07:08


Dele af Lokalrådet. Foto: John P
Bogø lokalråd kunne efter onsdagens generalforsamling konstatere at bestyrelsens gennemsnitsalder blev sænket betydeligt - hvilket de mange fremmødte honorerede med en kraftig applaus.
Formand Michael Olsen kunne i sin beretning fortælle om en stribe gode lokale initiativer og aktiviteter, som lokalrådet har været involveret i. Listen var lang og spændte fra "De grønne cykler" til busskuret på Amtsvejen - og meget andet godt.

Kasserer Benny Knudsen kunne fremlægge et regnskab med et mindre underskud - men med en kassebeholdning på ca. 70.000 var dette meget beregnet og gav ikke anledning til bemærkninger.

Valget til bestyrelsen fik en opfordring med fra formanden - som gerne så flere kvinder i bestyrelsen idet der reelt kun var Lis Hummel tilbage - og den opfordring blev fulgt må man sige.

Hele 3 kvindelige kandidater meldte sig på banen - og da der i tillæg også meldte sig en yngre mandlig nytilflytter, var der nærmest overbud - men som altid fandt man en salamonisk løsning.

Med henvisning til at lade ungdommen komme til fadet trak Anne Birte Boch sig - men blev alligevel en del af lokalrådet som suppleant - som til gengæld ikke lige er noget der står noget om i vedtægterne, som dirigent Steen Kronborg tørt konstaterede.

Mødet sluttede i absolut god ro og orden og bestyrelsen ser efterfølgende således ud:
Michael Olesen
Trine Møller
Lis Hummel
Mette Petersen
Troels Dyhr Leighton
Søren Jespersen
Kjeld Sørensen
Richard Naylor
Anders Marchsteiner
Suppleant: Anne Birte Borch





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.