HJERTEKURSUS hos Helles damemotion

Af Niels Bech
21. februar 2018 02:43


HJERTEKURSUS hos Helles damemotion. Foto: Niels Bech
Hvert år får ca. 4000 personer her i landet hjertestop uden for et hospital.

Rammes du af et pludselig uventet hjertestop, har du ca. 13 % chance for at overleve og du er afhængig af, om mennesker omkring dig griber ind, yder førstehjælp og ringer 1-1-2.

Og hvis der ikke gribes ind med genoplivning - inden ambulancens ankomst - overlever kun 1 ud af 31. Men hvis en person griber ind og yder genoplivning overlever 1 ud af 8.

Det er årsagen til, at Hjerteforeningen i samarbejde med Dansk Råd for Genoplivning tilbyder et 30 minutters gratis Giv Liv-kursus, hvor en certificeret instruktør i genoplivning efter anmodning møder op over hele landet, såfremt man kan samle mindst 5 og højst 15 deltagere.

Der er lige nu meget stor efterspørgsel fra hele landet efter disse Giv Liv kurser fra Hjerteforeningen.

Den 10. januar i år blev Helles damemotions gymnastik hold med 15 deltagere tilmeldt og her til aften tirsdag den 20. ds. mødte instruktør Rene Frederiksen Hjerteforeningen Næstved, op i gymnastiksalen i Bogøs gamle skole.

Efter godt en times tid var alle 15 damer godt klædt på til genoplivning og i brug af hjertestarter.

Se billeder her

Niels Bech





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.