Referat af Lokalrådets bestyrelsesmøde den 7. februar 2018

Af Kjeld Sørensen , Bogø & Farø Lokalforum
26. februar 2018 09:43


Referat af Lokalrådets bestyrelsesmøde den 7. februar 2018
Bogø Lokalråd har afholdt bestyrelsesmøde onsdag den 7. februar 2018.

Her kan du læse referatet.

Lokalrådsmøde

hos Richard Naylor Hougårds Banke 4793 Bogø 7 feb 2018 Kl 19.00

Til stede: Søren Jespersen, Michael Olesen, Richard Naylor, Anders Marchsteiner, Mette Pedersen og Kjeld Sørensen.

Fraværende: Troels Leighton, Lis Hummel og Trine Møller.

Dagsorden:
1. Møde vedr borgernært politi: Nærpolitiet vil gerne have en kontaktperson på Bogø, Lokalrådet tager et møde med vores kontakt Ditte, vi mener det vil være bedre at lokalrådet er kontakten i stedet for en enkelt person. Mette Pedersen lægger hus til et møde med politiet.

2. Møn Nu/hvad nu ?: Vi har fået en forespørgsel om vi ikke vil genoptage samarbejdet med Møn Nu. Vi er ikke pt parate til samarbejde da vi synes der er for lidt af det de laver vi kan bruge. Måske senere.

3. Status busskur: Richard har talt med kommunen om dekorering af busskuret overfor Rytterskolen, de er lidt betænkelige, og vil gerne lige vende den politisk, de vender tilbage.

4. Status kassen: Troels oplyser at der nu skulle være styr på finanserne.

5. Status "Administrativt stormøde i Vordingborg": Michael, Lis og Kjeld deltog i forskellige projektgrupper, omkring samarbejde, indsats omkring tilflytning m.m

6. Status dialogmøde på Stege Bibliotek: Michael og Kjeld deltog. Problematikken omkring flytningen af borgerservice fra Storegade til biblioteket blev drøftet. Tilsyneladende en følelsesladet problematik for mønboerne, som trods lovning på flere forbedringer ikke virkede helt tilfredse. Vi gik hjem lidt klogere på sagen.

7. Trafik: Anders Marchsteiner har været på tur med Vejingeniør Jon Petersen, for at se på vejenes tilstand og sikkerhed, notat kan ses på lokalrådets hjemmeside

8. Dialogmøde: Det årlige dialogmøde med politikere, lokalråd og borgere afholdes 20 Marts 2018, sted og tid kommer senere.

9. Anden anvendelse af "bambusserne": Det lader sig ikke gøre at befordre ældre med bambusserne, det bliver alt for administrativt bøvlet.

10. Vandværket: Kjeld har talt med formanden om kommunikationen til borgerne ved større lækager eller kogepåbud. Formanden oplyser at de bruger Portalen, Bogø Tidende og tørresnoren i Brugsen, de vil overveje at tage det med i deres beredskabsplan, eventuelt have et frivilligt korps som har faste ruter, når det er nødvendigt at kontakte alle.

11. Stier ved kysten: Troels og Kjeld planlægger at tale med lodsejere om trampestier fra Skåningen mod Østerskov, målet er på lang sigt at nå hele vejen rundt.

12. Indkomne forslag: Ingen

Hent referat som PDF

Sekretær
Kjeld Sørensen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.