En dejlig oplevelse i Bogø Kirke

Af Menighedsrådet , Bogø Menighedsråd
26. marts 2018 03:52


Soul Invitation giver koncert i Bogø Kirke. Foto: Heinrich Dick-Nielsen
Torsdag den 22. marts kl. 19.00 var Bogø kirke fyldt. Alle var spændte på at høre hvad gospelkoret SOUL INVITATION fra Nykøbing F. kunne/ville byde på. Korleder Stefan fortalte lidt om de forskellige sange. Det var et utroligt varieret program, der omhandlede både korsange, solo sange og sange hvor vi alle i Bogø kirke sang med.
Der blev vugget og klappet i takt til alle numrene. Alle var i godt humør, man kunne simpelthen ikke lade være. Koret blev bakket op af tre musikere på tromme, keyboard og bas.

Alle gav udtryk for, (både kor, musikere og publikum) at de havde haft en dejlig aften og gik glade hjem.

Se billeder her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.