“90 år og Ø-fotograf” – Heinrich udstiller på Møns Bibliotek fra 7. september

Af Ragnhild Overgaard , Bogø Portalen
31. august 2018 09:15


Heinrich Dick-Nielsen. Foto: KWP
Mon ikke alle på Bogø kender Heinrich. Nu bliver der også mulighed for at få et kik ind i Heinrichs billedsamling. Det sker i forbindelse med udstillingen ”90 år og Ø-fotograf”, der finder sted på Møns Bibliotek, og som har fernicering den 7. september.
I anledning af Heinrichs 90 års fødselsdag havde Bogøerne samlet ind til en ”folkegave”, som tak for de mange billeder Heinrich har beriget os med gennem årene. Folkegaven bestod i, at Heinrich skulle udvælge 15-20 af sine yndlingsbilleder og sende disse til fotovennen Kresten Fjord. Kresten har så efterfølgende fået forstørret billederne og overført dem til metalplader. Og det er altså de billeder der kommer med i udstillingen.


Foto fra udstillingen. Foto: Heinrich Dick-Nielsen

Heinrich er født og opvokset på Bornholm og har boet størstedelen af sit liv på Sjælland. Men i 1999 flyttede Heinrich og konen Ulla, som desværre ikke lever længere, til Bogø.

Heinrich har altid været en ivrig amatørfotograf og har alle dage nørdet med udstyr og redigering. Men det der driver Heinrich er mødet med de mennesker han portrætterer. Og så nyder han, af forevige Bogøs smukke natur og landskab.


Foto fra udstillingen. Foto: Heinrich Dick-Nielsen

Heinrich har siden Bogø Portalens start i 2013 leveret tusindvis af billeder til os. Dette til glæde for os og de mange der følger med på bogø.eu og ikke mindst på vores Facebook. Udover at levere billeder til Portalen deler Heinrich flittigt sine billeder på sin egen Facebook og Instagram konto.

Tak for billederne Heinrich – vi glæder os til at besøge udstillingen.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.