Pensionistforeningen, Bogø Køkkenet & Lune Carlsen

Af Ragnhild Overgaard , Bogø Portalen
13. september 2018 08:05


Lune Carlsen underholder i Forsamlingshuset. Foto: Celia Toft Nielsen
Tirsdag den 11. september havde Bogø Pensionistforening og Bogø Køkkenet i samarbejde inviteret til fællesspisning i Forsamlingshuset. Menuen bestod af Porchetta til forret og Panna Cotta til dessert.
Bente, Forkvinde for Pensionistforeningen, bød de 120 deltagere velkommen inden Kjeld præsenterede menuen. Derefter var det tid til, som altid når Pensionistforeningen holder sammenkomster, at synge Bogø Sangen imens Bogø Køkkenets Kokketeam gjorde klar til servering. Som altid solgtes der drikkevarer til fornuftige priser og der var postevand på bordene. I baren stod Malou og Celia og tjente lidt lommepenge.

Efter fællesspisningen var der Danmarkslotteri med flotte præmier. Og så var tiden kommet til aftenens underholdning. På opfordring fra Pensionistforeningen var Lune Carlsen, måske Danmarks bedste Kim Larsen kopi, hyret til at underholde nogle timer med Larsens mange udødelige sange. Og Lune Carlsen var populær. Den noget grovkornede humor faldt i alles smag, og der var et fint ping pong Lune Carlsen og publikum imellem. Koncerten var nærmest "et ønskeprogram" hvor de tilstedeværende kunne vælge frit mellem de over 600 sange Larsen har i bagkataloget - og alle sang med på numrene.

Det blev en hyggelig aften i Forsamlingshuset - og måske det bliver gentaget en anden gang...

Se billeder her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.