Store - meget store - sten søges

Af John P. , Skulptursporsgruppen
26. november 2018 17:37


Store - meget store - sten søges. Foto: KWP
I forbindelse med løskøbelsesjubilæet researches der for etablering af et kunstprojekt kaldet for Kultursporet - som kan løbe af stablen i jubi-ugen i september 2019.
Projektets ide er at etablere 5 - 6 stenskulpturer rundt på nogle af Bogø’s gode pladser/steder hvor kunstnere hugger værkerne ud “on location” og i samarbejde med os - lokalbefolkningen og under et forlæg om mindesten/frihed/fællesskab.

Der kan læses mere om projektet under “foreninger” - skulptursporsgruppen - hvor der også ligger et foreløbigt koncept.

Der vil blive indkaldt til et projekt-møde, hvor alle med interesse vil være velkomne - nærmere om det senere.

Men indledningsvist undersøges det om vi har egnede sten - nogenlunde på Bogø eller nærmeste omegn.

- og det er ikke småsten det handler om - helt i Freddy Mercury’s ånd kan man sige at “size matters” så vi er ikke nede i marksten og havegærde.....

Vi skal op noget der ligner 1,5 x 1,5 m som minimum - og gerne større.

Ved du hvor der er nogen der har smidt sådan en fætter - eller har du lige en til overs - så ring eller skriv - kontaktoplysningerne fremgår under “foreninger - Skulptursporsgruppen”.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.