8.x fra Bogø Kostskole arrangerede succesfuldt gøglermarked

Af KWP , Bogø Portalen
7. april 2019 09:42


Spåkonen. Foto: Heinrich Dick-Mielsen
Den 6. april kl. 10-15 var kunststofbanen ved Bogø Kostskole omdannet til Gøglermarked. Det var 8.x der stod bag og formålet var, at indsamle penge til en studietur i 9. klasse. Turen skal være afslutningen på elevernes skolegang på Bogø Kostskole.
8.x og klasselærer Nina Suensen havde været opfindsomme. Der var arrangeret loppemarked med effekter doneret af lokale. Der var modeshow og tøjet der blev vist frem var ligeledes genbrug og det kunne købes efter opvisningen.

Derudover var der mulighed for, at besøge tombolaen, fiskedammen, lykkehjulet, der var opsat loppeboder og der var mulighed for at blive spået af den lokale spåkone. Og selvfølgelig var der salg af drikkevarer og lidt at spise dertil.

Gøglermarkedet viste sig at blive velbesøgt. Og Nina har efterfølgende oplyst til Portalen, at markedet havde givet kr. 13.000 til turen. Noget både elever og deres lærer naturligvis er ellevilde over.

Se billeder her





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.