Gør en forskel for børn og unge på Bogø

Af Bestyrelsen , Bogø Portalen
28. november 2019 08:21


Gør en forskel for børn og unge på Bogø. Foto: Heinrich Dick-Nielsen
Vi søger frivillige til at drive Portalens børne- og ungdomsafdeling. Vi har et ønske om, at der skal være flere fritidstilbud til børn og unge på Bogø. Mindst to engagerede voksne skal drive værket. Der vil være hjælp at hente fra Portalens bestyrelse samt andre frivillige i foreningen. Bl.a. kan vi hjælpe med formidling, organisering, praktiske opgaver og økonomi.
Afdelingen behøver ikke afholde generalforsamlinger og have et CVR – nummer, fordi den blot er en afdeling i Bogø Portalen. I skal have lyst til at gøre en forskel, komme med gode ideer til aktiviteter og have ansvaret for, at de bliver gennemført. Vi har en drøm om, at der minimum skal være 4 aktiviteter om året og med tiden gerne mange flere.





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.