Lokalplanforslaget og den forudgående proces opleves som endog meget problematisk, og stiller administrationen i et meget dårligt lys, set fra borger-perspektivet på Bogø. Kommunalbestyrelsen bør lægge pres på for, at der i stedet skabes en god samlet løsning på planforhold og ejerforhold for Skåninge Bro Havn.
Lokalplanens formål hedder sig at være, at sikre anvendelse til offentligt tilgængeligt område. Vi har allerede i den grad et offentligt benyttet område. Så planen er på sin vis unødvendig for Skåningen. Det Skåningen har brug for er, at der indgås en fornuftig aftale om et jordstykke der kan tjene til områdets parkering.
En lokalplan bør tage afsæt i et ønske om at skabe en positiv udvikling, at give flest muligt adgang til vandet som en rekreativ ressource. Planen bør indeholde rum for en kommende udvikling. Planen skal ikke basere sig på ulovligt opførte bygninger, og dermed skabe præcedens for en fremgangsmåde med manglende myndighedsarbejde og efterfølgende tilpasning af planlægningen.
Skåningen står tilbage med to store øjebæ´er hvis det nuværende aftryk fastfryses med dette planforslag. Og ordentlige mennesker bliver ikke behandlet tilsvarende ordentligt.
Det er hverken Skåningen eller jer der lægger navn og stemmer til ikke tjent med.
Et historisk efterslæb
Skåninge Bro Havn fungerer i meget høj grad som et mødested for hele Bogø. Der bades, sejles, grilles, luftes hunde, gås tur og ses solnedgang af alle aldersgrupper i skøn forening- året rundt.
Skåningen er vokset uformelt og fungerer i dag som et stærkt uformelt mødested og et aktivitetssted for Bogø. Derfor har det absolut sin berettigelse at stedet også i kommuneplanen får en passende ramme, som fritidshavn.
Men i forhold til den lokalplan, der nu også er i forslag er historikken en belastning.
Området syd for Skåningevej, ud mod havnebassinet har de, for den slags småhavne karakteristiske, charmerende små skure til opbevaring af fiskegrej mv. De er opstået ved uformel bebyggelse over generationer.
I forlængelse af den uformelle vækst, har foreningerne konsolideret sig nord for vejen, og to relativt store bygninger er opstået ved sammenbygning af containere. Det er sket inden for de sidste ca. 5 år. Bygningerne springer den skala som de uformelle småbygningeri i øvrigt ligger i. I denne sammenhæng har Kommunen som plan- og byggemyndighed vendt det blinde øje til. Bygningerne er opført uden
byggetilladelser, landzonetilladelser i strandbeskyttelseszone. De er opført delvist på kommunens jord, og delvist på anden mands jord, som kommunen lejer.
Lokalplanforslaget kan med sin vedtagelse bringe plangrundlaget på plads for disse bygninger og det forekommer en bekvem løsning. Men det ændrer ikke ved det forhold, at der har været en fuldstændig blind vinkel fra myndighedsside; Kommunens administration har ikke opfyldt sine forpligtelser i forhold til at regulere det ulovlige byggeri og det efterlades delvist på anden mands grund.
Tilbage står altså en lodsejer, - som har strakt sig, i den lokale virketrangs navn og for at understøtte det lokale fællesskab, med tiltro til at foreninger og myndigheder fik styr på det- med en halv bygning på sin matrikel og uden de fornødne aftaler om oprydning ved forurening og lign. og uden byggetilladelse og landzonetilladelser. Når lodsejer, så spørger hvordan kommunen som plan-myndighed og som lejer af arealerne, forholder sig til de ulovligt opførte bygninger gives der ikke svar. Og når lodsejer presser på med opsigelsen af lejekontrakt, svarer kommunen med en ”lovliggørende” lokalplan og truslen om ekspropriation.
Kommunen kunne også vælge at tage myndighedskasketten på, og tage ansvar for en ordentlig udbygning for alle foreningerne og skolen på Skåningen, som alle kan være tjent med (for som det også fremgår af høringssvar fra Anne Thielemand vil bygningerne fortsat være ulovlige uanset vedtagelsen af denne lokalplan), samt søge en reel forhandlingsløsning om jordstykket.
En skind-proces der udstiller kommunal distance og manglende kendskab til Bogøs liv
Lodsejerne som der her omtales er venlige folk, og ikke kendt for at være vanskelig eller urimelige. Tværtimod. De er nogle af øens ildsjæle - de ildsjæle som hyldes i alle sammenhænge når vi taler landdistriktsudvikling og lokalsamfund. De medvirker på alle måder til at gøre Skånningen til det lokale samlingssted det er.
Det peger derfor tilbage på kommunens administration, når der på trods af en stribe henvendelser og initiativer til at løse forholdene omkring ulovlig bebyggelse og lejekontrakten, fra lodsejerne, ikke kan opnås en ordentlig dialog. (Der er andre beskrivelser af forløbet med de manglende svar, de skiftende embedsmænd og den lange tavshed fra den kommunale administration. Se eks. Høringsvar fra Søren Nissen).
Hvis denne lokalplan vedtages som foreslået og trumfes igennem via ekspropriation, vil det på alle måder udstille afstanden fra Sjælland og tværs over Grønsund til Bogø. Det vil udstille både administrativ og politisk distance og ligegyldighed i forhold til ordentlige løsninger. Denne plan forekommer måske relevant i forhold til at skabe orden i planlægningen fra et rådhusperspektiv, men den er faktisk irrelevant i forhold til det levede liv på Skåningen.
Hvorfor skal der pludseligt planlægges for Skåningen? Forslaget er jo en ikke-plan, en plan uden planlægning, som ikke ændrer noget for os der bruger Skåningen. Der er ikke noget projekt i planen- og planens formål er allerede opfyldt. Planen er bare den lokalplan, der skal til for der kan eksproprieres?
Hvorfor skal der planlægges? Fordi der er blevet trykket på et ømt punkt – nemlig myndighedens blinde øje. Og lodsejer trykker til, med opsigelsen af lejekontrakten, da der ikke kunne opnås en fornuftig dialog om bygningerne og fordelingen af ansvar i den forbindelse. Tænk på det som en parallel til en situation, hvor jeg har en lejer der ikke vil svare på mine henvendelser, der uden aftale og tilladelser lader gæster
ændre på det lejede og ikke rydder op efter sig. Sådan en lejer ville jeg også sige op. Her er det så bare Kommunen der var lejer, og ulejer er fortsat afhængige af myndigheden. Og nu vender lejeren så tilbage med en stærk ven (samme myndighed med nærværende plan og truslen om ekspropriation). – Sådan ser det ud her fra borger perspektivet. Her bliver ordentlige mennesker ikke ordentligt behandlet.
Det der vil være relevant er, at kommunen fører en reel dialog der er orienteret mod en god løsning for alle. At der skabes en fremsynet planlægning der også giver mulighed for videre udvikling på Skåningen på en ordentlig måde. – og ikke en ikkeplan der legitimerer ulovligt opførte bygninger.
Hvad er gjort for at sikre at ekspropriation er berettiget?
Planen varsler brug af ekspropriation for at realisere sit formål. Ekspropriation er et meget indgribende middel, som kun bør tages i brug, når målet ikke kan nås ad andre veje. Med mit kendskab til sagen, forekommer det ikke at betingelserne for en ekspropriation er opfyldt.
Som politikere vil jeg opfordre jer til at, nøje at undersøge og spørge ind til hvorledes administrationen har sikret, at der ikke er andre og mindre indgribende muligheder for at realisere projektet. Især i det lys, at det er kendt at lodsejer gentagne gange, over flere år, har forsøgt at bringe kommunen i tale og dialog om forholdene på Skåningen.
Side 5 i forslaget refererer betingelser for brugen af ekspropriation. Jeg hæfter mig ved følgende betingelser der ikke synes opfyldt:
- Mindre indgribende midler; Her er det helt klart, at de andre veje ikke er forsøgt afdækket med konstruktivt indstilling. Der er både muligheden for at aftale at jorden købes - der har ikke været reelle forhandlinger. Der er ligeledes muligheden for at genforhandle en lejekontrakt på arealet. Det er ej heller forsøgt.
- Præcise og detaljerede bestemmelser; En anden betingelse for ekspropriation er, at lokalplanen skal indeholde præcise og detaljerede bestemmelser om det projekt, der ønskes gennemført. I det fremlagte forslag er der ingen præcise bestemmelser eller projekter der skal gennemføres. Det er blot en tilpasning af plangrundlaget til eksisterende forhold som planen indeholder - med en upræcis angivelse af byggefelter, som baserer sig på ulovligt opførte eksisterende bygninger.
- Nødvendig og tidsmæssig aktuel; Der er ingen aktuel udvikling eller tidsmæssig nødvendighed af at benytte ekspropriation. Skånningen ligger som den altid har ligget, og bliver brugt flittigt. Når lodsejer har opsagt lejekontrakt med Kommunen om parkeringsarealerne, er det på grund af den manglende dialog vedr. ulovlige bygninger og lejekontrakt. Lodsejer truer ikke med at lukke for adgangen for offentligheden, og lokalplanens formål er således ikke truet.
Jeg håber på, at vi tager en runde mere - og får lavet en ordentlig plan for Skånningen, med inddragelse, visioner og alle de blå ambitioner!
Venlig hilsen
Nina Munk
Hougårdsbanke 3, 4793 Bogø |