Hattedammens naturplads

Af Alis Graversen , Bogø Portalen
21. marts 2023 17:16


Hattedammens naturplads
Vi synes, det skal være sjovt og lettilgængeligt at få viden og blive optaget af den natur, der befinder sig i vores nærmiljø. Derfor er vi i samarbejde med Vordingborg Kommune og Hattedamslauget i gang med at etablere Bogøs første naturplads.
Tag familien med på natursafari i Hattedammen
Naturpladsen kommer til at bestå af en lille platform, der gør det muligt at undersøge og komme tæt på de dyr og planter, der lever i og omkring dammen. Der vil være grej, information og fortællinger om stedets natur. Pladsen kan benyttes af alle, der har lyst til at fordybe sig og føle naturen med alle sanser i spil.

Bliv naturpasser og adopter et dyr
Vi vil afholde arrangementer, hvor børn får mulighed for at uddanne sig til naturpassere, som gennem positive naturoplevelser kan lære naturen at kende og blive fortrolig med den. De bliver en slags superbrugere i naturen, så de kan inspirere og lære andre fx deres voksne, hvordan man passer på naturen. Naturpasserne kan adoptere et dyr i Hattedammen, som de skal tage særligt vare på og beskytte.

Midler fra Puljen for frivillighed og Nærdemokrati
Vi har søgt og fået midler fra Puljen for Frivillighed og Nærdemokrati (FN-puljen) Vordingborg KOmmune til at gennemføre projektet. Det er efterhånden to år siden ideen til projektet blev fostret. Vi har med god hjælp fra Vordingborg Kommune fået alle tilladelser, der skal til for at realisere projektet. Naturpladsen er klar til brug i løbet af foråret 2023. Vi vil informere om nyt i projektet her på Bogø Portalen.

Læs også Hattedammens Naturplads





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.