UDLEVERING AF GRATIS MUNDBIND

Af Vordingborg Kommune
10. september 2020 07:08


SOCIALT UDSATTE KAN GRATIS FÅ UDLEVERET MUNDBIND FLERE STEDER I KOMMUNEN. Foto: Vordingborg.dk
Det er nu obligatorisk at anvende mundbind, når man benytter kollektiv transport. Det vil sige bus, tog, flextrafik, taxa, færge eller andet. Dog behøver børn op til 12 år ikke at benytte mundbind, og det samme gælder personer med vejrtrækningsbesvær, nedsat bevidsthedsniveau eller personer med fysiske eller mentale svækkelser, som gør, at de ikke selv kan fjerne mundbindet.
For nogen kan anskaffelsen af mundbind være en væsentlig økonomisk byrde. Derfor kan borgere, der modtager kontanthjælp, integrationsydelse eller er socialt udsatte, få udleveret gratis mundbind, hvis de skal benytte den kollektive transport.

Vordingborg Kommune udleverer gratis mundbind til eget forbrug i den kollektive transport. Vi udleverer mundbind følgende steder:

Borgerservice Vordingborg, Algade 63, 4760 Vordingborg

Åbningstider:
Mandag - tirsdag 10-15
Onsdag lukket
Torsdag 10-17
Fredag 10-13

Borgerservice Møn, Møllebrøndstræde 12, 4780 Stege

Åbningstider:
Mandag - onsdag 12-16
Torsdag 12-17
Fredag 10-13

Borgerservice Præstø, Lindevej 45, 4720 Præstø

Åbningstider:
Mandag - onsdag 12-16
Torsdag 12-17
Fredag 10-13

Værestedet Oasen, Rådhusgade 61, Stege

Værestedet Ritas Corner, Valdemarsgade 2, Vordingborg

Værestedet Toronto, Rugvænget 72 A, Præstø

Ungecenteret, Rådhustorvet 13-15

i Vordingborg Kommunens beskæftigelsesindsatser som Håndværkergården m.m.

Der udleveres desuden gratis mundbind i forbindelse med sygetransport.

Kilde: vordingborg.dk





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.